Ryghold

Ryghold

Genoptræning

Efterfødsel

Genoptræning

Efterfødselsgymnastik

Efterfødsel 1

Efter en lang graviditet og en fødsel er det vigtigt at genoptræne og genopdage kroppen igen.
I vores nye gymnastiksal er der dejlig fred og ro og vi kan lære kroppen at kende igen bag lukkede døre.

Vi træner både kondition og styrke, med fokus på lår, baller, ryg, mave, bækkenbund og skulder/nakke.

Ergonomi og samtale om det gode løft indgår naturligt i undervisningen og en af gangene sætter vi af til babymassage og babygymnastik.

Børnene er velkomne i salen hver gang, og vi har puslefaciliteter.

Medbring vandflaske, gode indendørs sko (bare tæer kan også bruges) og tøj, du kan svede i.

For yderligere information eller tilmelding, ring til klinikken.

Pris 10 lektioner ialt kr. 850,00. 1 lektion varer 60 minutter.

Efterfødsel 2

Holdet henvender sig til mødre med ældre børn (6 - 10 mdr.) og/eller til dem som har været på Efterfødsel 1.
Vi skruer op for tempoet, sveder mere, men glemmer ikke bækkenbunden.

Pris for 10 lektioner kr. 850,00.

Powerwalking med barnevogn

En frisk gåtur med barnevognen langs Skive fjord, mens barnet sover i barnevognen eller sidder og kigger sig nysgerrigt omkring. Vi laver desuden bækkenbundsøvelser og elastikøvelser for nakke og skulder.
Vi går stærkt, får sved på panden og brænder kalorier af, snakker ergonomi både mht. til løft og det at skubbe med barnevognen.
Resultat: røde kinder og faste baller.

Gode sko er nødvendige, gerne løbesko.

Medbring vand og liggeunderlag.

Pris for 10 lektioner 850,00 kr.