marts 25, 2019 10:28 am

Vi er blevet godkendt som genoptræningssted i Skive Kommune i forbindelse med frit valg af genoptræning 🙂

Det frie valg betyder, at du som borger har mulighed for at vælge en privat leverandør af din genoptræning, hvis ikke din kommune kan tilbyde dig opstart af genoptræning senest syv dage efter, du er blevet udskrevet fra hospitalet.

Det frie valg omfatter de genoptræningsforløb, som kommunerne er ansvarlige for at tilbyde. Derfor gælder det frie valg også kun for dig, hvis du er blevet udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan. Det er nemlig i genoptræningsplanen, at sundhedspersonalet på hospitalet henviser dig til genoptræning i kommunalt regi.

Hos FysioDanmark Skive anbefaler vi, at du kommer i gang hurtigst muligt – så tag kontakt til os og hør om mulighederne for genoptræning.