Performance – specialiserede træningsforløb
Elsker du bevægelse, sport og idræt? Vil du gerne undgå skader, øge din performance – være hurtigere, hoppe højere, blive stærkere eller reagere hurtigere?
Hos FysioDanmark Skive tilbyder vi Performance-træning. Henrik Nissen og Brian Jensen er klinikkens to eksaminerede sportsfysioterapeuter, der er klar til at undersøge, teste og planlægge det program og træningsforløb, der passer til dig og dit fokusområde.
Hvad er et Performance-forløb?
Et Performance-forløb er et individuelt, specialiseret træningsprogram baseret på:
- Præstationsanalyse – styrke- og power-tests
- Bevægeøkonomi og mobilitet
- Teknisk screening – sportsspecifik belastningsstyring
- Målrettet udviklingsplan
Det er træning designet til dit niveau, din sport og dine mål. Performance er for alle, der ønsker målrettet fysisk udvikling.
Perfekt til dig som:
- Ønsker at forbedre præstation i roning, løb, cykling, fodbold, håndbold, ketsjersport, golf, styrketræning eller multisport
- Vil bygge styrke og power uden overbelastning
- Vil optimere teknik (løbeteknik, spring, retningsskift, svingteknik i golf osv.)
- Døjer med tilbagevendende sportsskader
- Vil nå et konkret mål (PR, konkurrence, sæsonstart)
Indhold i Performance-forløb
- Performance-screening
- Individuelt træningsprogram
- Opfølgning hver 1–2 uger
- Sluttest og fremadrettet plan

