Første gang hos fysioterapeut

Hvad sker der til din første konsultation hos FysioDanmark Skive? Læs om forløbet, praktiske oplysninger og hvad du skal medbringe.

Velkommen hos FysioDanmark Skive

Hos FysioDanmark Skive møder du et engageret hold af fysioterapeuter og sekretærer, der samarbejder om at skabe et trygt og professionelt behandlingsmiljø. Vores fokus er at hjælpe dig godt videre med en faglig og personlig tilgang, der tager udgangspunkt i dine mål og behov.

Første konsultation – sådan foregår det

  • Du bliver mødt af din fysioterapeut, som starter med at lytte til din historie og dine symptomer.
  • Sammen gennemgår vi dine problemer, dit aktivitetsniveau og dine mål for behandlingen.
  • Herefter laver vi en grundig fysioterapeutisk undersøgelse.
  • På baggrund af undersøgelsen lægger vi en plan med realistiske mål for dit forløb.

Undersøgelse og afklaring vil ofte fylde det meste af første konsultation. Behandling og øvelser kan indgå allerede ved første besøg, men fokus er først og fremmest at skabe overblik og en god plan.

Samtykke og GDPR

Vi lægger stor vægt på åben dialog og samtykke. Du vil altid blive informeret om, hvad der skal ske, og du beslutter selv om en behandling gennemføres. Vi videregiver ikke oplysninger om dig uden dit samtykke og behandler alle data fortroligt i henhold til GDPR.

Praktiske oplysninger

Husk at medbringe dit sundhedskort. Betaling kan ske med kort eller kontant. Medlemmer af Sygeforsikringen “danmark” kan få tilskud. Afbud skal ske senest kl. 9 samme dag – ved senere afbud kan der opkræves et udeblivelsesgebyr. Der er gratis parkering og handicapvenlig adgang.

Book en tid
Ring 97 52 03 05