Psykomotorisk terapi
v. Psykomotorisk terapeut: Ditte Væggemose
Find ro i kroppen
Krop, nervesystem og psyke hænger sammen. Psykomotorisk terapi hjælper dig med at skabe balance, mindske spændinger og finde mere ro og overskud i hverdagen.
Hvad er Psykomotorisk terapi?
Psykomotorisk terapi er en helhedsorienteret behandlingsform, hvor vi arbejder med sammenhængen mellem krop, bevægelse, åndedræt, tanker og følelser.
Behandlingen tager udgangspunkt i, hvordan stress, belastning og livsomstændigheder sætter sig i kroppen — ofte som spændinger, smerter, uro eller træthed.
Hvem kan have glæde af Psykomotorisk terapi?
Psykomotorisk terapi er relevant for dig, der oplever:
- Graviditetsgener
- Stress, uro eller overbelastning
- Spændinger i nakke, skuldre, ryg eller kæbe
- Hovedpine eller diffuse smerter
- Træthed og manglende overskud
- Søvnproblemer
- Et overfladisk eller anspændt åndedræt
- Kroppens signaler er svære at mærke eller forstå
Behandlingen egner sig både til kortere forløb og længerevarende problematikker.
Psykomotorisk terapi kombinerer:
- Manuel afspænding og kropsbehandling
- Åndedræts- og reguleringsteknikker
- Bevægelse og kropsbevidsthed
- Samtale og guidning
Målet er at styrke kroppens evne til selvregulering og skabe varige forandringer.
Hvordan foregår en behandling?
En behandling varer typisk 45–60 minutter og tilpasses altid dig og dine behov.
Forløbet kan indeholde:
- Samtale om dine symptomer og hvordan din hverdag fungerer.
- Manuel behandling og afspænding, med tilrettelægning
- Arbejde med vejrtrækning og kropslige mønstre.
- Øvelser og redskaber, du kan bruge i hverdagen
Du behøver ikke kunne “præstere” noget — fokus er på nærvær, regulering og tryghed.
Praktisk information:
Behandlingen foregår udenpå tøjet med fokus din tryghed. Du skal være iført blødt og bevægeligt tøj, samt medbringe et lagen til briksen.
Kontakt os
Hvem er jeg?
Jeg hedder Ditte og er Psykomotorisk terapeut, doula og ammevejleder hos FysioDanmark Skive. Jeg arbejder med alt fra gravide, smertepatienter, stress og depressionsramte, angst, babyer til hvis du bare gerne vil lære din egen krop bedre at kende.
Psykomotorisk terapi & Fysioterapi – Et stærkt sampil
Hos Fysio Danmark Skive arbejder vi tværfagligt.
*Psykomotorisk terapi kan med fordel kombineres med fysioterapi, f.eks. når:
*
- Smerter vedligeholdes af spænding eller stress
- Træning og behandling ikke giver forventet effekt
- *Kroppen har svært ved at finde ro og restitution
*
Vi hjælper dig med at finde den rette kombination.
