- en hjælp til at opretholde fysisk formåen
Vi tilbyder kortere eller længerevarende træningsforløb for ældre inaktive borgere. Træning selv i små tilpassede doser har vist sig at have god effekt på ældres funktionsniveau. De bliver mere selvhjulpne og oplever større frihed og livskvalitet.
Målgruppen er:
Ældre i eget hjem eller på plejehjem, der er tiltagende inaktive og det begynder at give begrænsninger i dagligdagen:
- svært ved at komme op fra en stol
- svært ved at gå rundt
- balancen er ikke så god og frygten for at falde vokser
- udholdenheden ved selv mindre daglig opgaver mindskes
- problemer med at bruge hænder og arme fordi kræfterne svinder
Vi tilbyder et individuelt aftalt træningsforløb i eget hjem 1 – 2 gange om ugen af en varighed på 20 – 30 minutter. Vi anbefaler et forløb på minimum en måned – men såvel kortere som længere forløb kan arrangeres.
Indhold: helt basale og simple øvelser for styrke, bevægelighed og balance. Øvelserne tilrettes den enkelte så de er let tilgængelige.
1 gang 375 kr – 3 gange 1095 kr - 5 gange 1750 kr - 10 gange 3250 kr |
Indenfor 8 km fra klinikken. Herudover 20 kr/km.
Behandling er ikke en del af forløbet men kan tilkøbes med (gældende takster) eller uden lægehenvisning (375 kr).